Så fik vi for alvor taget hul på sæsonen med en rigtig vragtur.
Da jeg slog turen op først på ugen var jeg dog langt fra sikker på at den ville blive til noget, dels på grund af vejret og dels på grund af div. påskefrokoster. Dagen før så det dog ud til at vejret var med os, og efter et par telefonopkald lykkedes det at skaffe den 4. deltager der var nødvendig for at turen kunne gennemførers.
Lørdag morgen mødtes Michael, Per, Kim og jeg i klubben i strålende solskin. Vi blev enige om at køre til Gilleleje og sejle til Fusion H10. Da der var lovet 5-8 meter vind, tiltagende fra sydvest var det umiddelbart det bedste sted og med en kort sejltur på kun ca. 3 sømil kunne vi godt klare lidt bølger på hjemturen.
Vi fandt ret hurtigt vraget med den position der ligger i bådens GPS, men der skulle 3 forsøg til før vi fik slået det.
Vraget ligger på ca. 25 meter vand og historien om forliset lyder sådan her:
Den 12. januar 1993 var Fusion på vej hjem til Gilleleje med en god fangst af sild fra Kattegat. Der var ca. 90 ton fisk i lasten. Det var en mørk og stormfuld nat…
Der var hård kuling fra sydvest, og Fusion huggede tungt i bølgerne. Klokken var omkring to, da der sprang læk i forskibet, og Fusion begyndte at tage vand ind. Hurtigt blev det klart, at med den tunge last og bølgerne, der var imod dem, var der intet at gøre. Skipper slog alarm via Lyngby Radio, og gik derefter sammen med de tre andre besætningsmedlemmer i redningsflåden.
Fisker Kurt Gummesen stod på dækket af kutteren Gitte af Nexø. De havde lige fået hevet trawlet op da alarmen kom. Skipper kom og fortalte om nødsignaler fra en synkende kutter, og så fik de ellers travlt med at komme til ulykkesstedet.
Efter en lille smule søgen fandt de frem til Fusions redningsflåde, der drev rundt i det oprørte hav. Efter lokalisering af flåden, gik det ret hurtigt for Gittes mandskab at få den og de fire uheldige fiskere ombord. Faktisk blev redningsaktionen klaret så hurtigt, at Søværnets helikopter ikke nåede frem for at kunne deltage i aktionen.
Gitte af Nexø satte kursen mod Gilleleje og der nåede de frem i nattens mulm og mørke kl. 3:30.
Efter et stykke tid hvor de tekniske undersøgelser foregik, blev det besluttet at lade vraget af Fusion ligge hvor hun var. Af hensyn til skibsfarten blev masterne dog sprængt af, så de ikke lå i vejen.
Kim og jeg dykkede som første hold. Der var en smule strøm i overfladen, men det gav ikke de store problemer. Da vi nåede ned til vraget kunne vi desværre konstatere at sigten kun var 1-2 meter, så vi blev hurtigt enige om at blive tæt sammen. Ankeret havde fat i bagbords side af stævnen og vi begyndte at svømme agterud. Som beskrevet ovenfor var masterne sprængt af, men styrhuset var også stort set faldet helt sammen.
Da vi kom rundt til styrbords side fik jeg et mindre chok. Der var en del små huller ind i skroget, og da jeg kiggede ind i et af dem, var der et øje på størrelse med en 2 krone der kiggede tilbage på mig. Det viste sig at være en KÆMPE torsk. Inden vi nåede frem til stævnen igen havde vi talt mindst 10 målere (torsk over 10 kilo. red.) Dette gav en meget god forklaring på hvorfor vraget var overbegroet med fiskeliner og store pirke.
Vraget er ikke så stort, så vi havde tid nok til at tage en runde mere inden vi startede opstigningen, hvilket i øvrigt var en kold fornøjelse da temperaturen på sikkerhedsstoppet kom helt ned på 4° mod de 8° på vraget. Efter 31 minutter var vi igen i overfladen, og Per og Michael kunne starte deres dyk.
Hjemturen forløb uden problemer, og båd og instrumenter havde fungeret perfekt, og vi var alle (især Kim) begejstret for at konstatere at den nye lænsepumpe virkede efter hensigten.
Alt i alt en rigtig god tur og en god start på vragsæsonen.