Dykkerklubben har rådighed over Holbæk Svømmehal en gange om ugen:

Onsdag kl. 20:30 - 22:00

Tiden i svømmehallen bruges dels til undervisning af nye sportsdykkere - herunder afholdelse af prøver - og dels til UV-rugby.

UV-rugby er en fuld kontakt sport, som foregår under vandet, heraf navnet. Der spilles til to mål/kurve, som er placeret i hver side af bassinet i den dybe ende. Af hjælpemidler bruges kun maske, snorkel og svømmefødder. De to hold har hver 6 spillere i bassinet ad gangen. Hver kamp varer 2 x 20 minutter.

UV-rugby er for alle med mod på en lidt anderledes sport. Om du er mand eller kvinde har ingen praktisk betydning - det eneste vi kræver er at du i forvejen kan svømme og ikke er bange for at få hovedet under vand. Er det noget for dig, så kom og få en gratis prøvetime!!!

Kontakt Anders Eriksen, telefon 51 39 48 93.